Synstræning bygger på den viden, at den måde, hvorpå et menneskes syn fungerer, er afhængig af vedkommendes motoriske udvikling.

De fleste mennesker er født med færdigt udviklede øjne og hænder, men ligesom vi først skal lære at styre og bruge vore hænder til at gribe genstande med, skal vi også lære at styre og bruge vore øjne til at begribe omverdenen med. Synet følger vores motoriske udvikling og ved at bevæge os rundt i verden, lærer vi at se og forstå, hvad det er, vi ser.

Dybest set kan de fleste mennesker have gavn af synstræning. Alle kender vel fornemmelsen af trætte og anstrengte øjne. Det skyldes ofte, at man bruger for meget energi på at se, og den energi kan ved hjælp af synstræning frigives til andre funktioner.

I mit synstræningsprogram vil der foruden deciderede øjenøvelser, indgå elementer, som træner hhv. balance, samsyn, og reflekser. Læs mere herom under de enkelte punkter.

Eksempler på, hvad synstræning kan have positiv indflydelse på:

·        Læsehastighed

·        Forståelse af det læste

·        Boldspil

·        Nogle former for hovedpine

·        Svimmelhed, der stammer fra synet

·        Læsevanskeligheder

·        Skelen

·        Dobbeltsyn
 

Hvordan foregår synstræningen?

Synstræning er ikke kun et spørgsmål om at styrketræne øjenmusklerne. Den handler i høj grad også om at indlære manglende motoriske færdigheder, dvs. at træne samspillet imellem kroppen og hjernen. Princippet i synstræningen er, at du selv kan optræne og forebygge mange former for synsfejl.

Min opgave som optometrist er at foretage en grundig synsundersøgelse og undervise i, hvordan du træner og bruger synet mest hensigtsmæssigt. Det er vigtigt, at motivationen for at indgå i et forløb er i orden, da træningen kræver en indsats på ca. 30 minutter hver dag. Til øvelserne hører ofte udstyr, som lånes med hjem. Hvor meget og hvor længe, der skal trænes, afhænger både af synsproblemets karakter - og af, hvor intensivt, der trænes.

Stressrelaterede synsproblemer trænes typisk 4 måneder med daglig træning derhjemme og træning på klinikken hver anden uge.
 
Udviklingsrelaterede synsproblemer trænes 6 til 12 måneder med daglig træning derhjemme og klinisk træning hver anden uge.
 

Udover den rent motoriske træning vil der indgå samtale i sessionerne i min klinik, idet det er min opfattelse, at syn og sind hænger sammen på en måde, som bl.a. kommer til udtryk i de problemer, man støder på i sin hverdag: det kan være problemer i skolen eller på jobbet. Det er op til den enkelte at bestemme, hvad og i hvilket omfang, man ønsker at drøfte disse ting med mig.

Synstræning er en investering for resten af livet. Man lærer at bruge sit syn på en ny måde. Det sætter en positiv udvikling i gang, som fortsætter efter træningens ophør. Det er dog en god idé løbende at få synet kontrolleret. Har man fx glemt en færdighed, kan den lynhurtigt genoptrænes.
 

Kan jeg smide brillerne?

I langt de fleste tilfælde vil synet blive bedre ved synstræning, hvis man følger instrukserne. Nogle kan efter træning undvære brillerne. Det primære er imidlertid, at man får et mere klart syn, og at man lærer at bruge synet mere hensigtsmæssigt, fx ikke trætter øjnene.

Hvad kan jeg selv gøre for mit syn?

Det er vigtigt at være bevidst om, hvordan vi plejer vores syn bedst muligt. De fleste mennesker er klar over, at vi i kroppen har mange muskler, og at kroppen skal plejes og passes på. Der er også mange muskler i øjnene, der skal koordineres. I bund og grund drejer det sig om at udvikle nogle sunde synsvaner.

Øjnene kan sagtens holde til at blive brugt meget, hvis det bliver gjort rigtigt. Det er vigtigt lejlighedsvis at se langt væk under læsning eller andet nærarbejde, inden øjnene bliver for trætte. Vi skal ikke vente, til vi ikke kan mere. Det kan være hvert femte minut eller efter en side i en bog.

Mange muskler spændes op for at se på kort afstand. Når man jævnligt ser langt væk, afspændes musklerne, og vi bliver effektivt læsende eller arbejdende i længere tid. Nærsynethed forebygges også herved.
 

Vi er fra små opdraget til, at vi skal koncentrere os så længe som muligt, hvilket betyder, at vi kun ser det, vi fokuserer på. Herved udelukker vi det perifere syn. Hvis vi fx ser på et andet menneske, kan vi sagtens se en masse udenom dette menneske, men måske først når vi bliver gjort opmærksom på det. Vi kan også, hvis vores stue er oplyst, se det meste af stuen, imens vi ser fjernsyn. Vi kan også se rummet udenom, når vi læser. Dette er tre eksempler på, hvad der menes med perifert syn.

Det er selvfølgelig meget vigtigt at bruge det perifere syn i trafikken. Mange ser ekstremt dårligt i mørke pga. udelukkelse af det perifere syn. I mørke kan vi ikke se klart med det centrale syn, så her er det ekstra vigtigt at bruge det perifere syn.

En anden ting er, at vi ser mindre anstrengt, når det perifere syn bruges. Når vi ser mindre anstrengt, kan vi herved også forebygge nærsynethed.