Kunden fortæller

Synstræning hos Anni har hjulpet Martin

Martin var 8 år, da han startede med at gå til synstræning hos Anni. Martin er en almindelig godt begavet dreng, men har siden skolestart haft det svært med at læse. På skolens læseklinik blev man opmærksom på, at Martins læseproblemer måske kunne være knyttet til et svigtende samsyn. Vi havde aldrig hørt om noget sådant, men kontaktede efter opfordring fra speciallærer øjenlægen og Anni.

Martin gik herefter til synstræning hos Anni i ca. 1 år. Martin arbejdede flittigt med øvelserne, det var i perioder hårdt, men han glædede sig altid til at komme ind til Anni for at vise, hvad han havde øvet sig på, og han kom altid glad og stolt hjem med et nyt øvelsesprogram.

Anni spurgte Martin, hvad han gerne ville blive bedre til. Martins ønske var at få en bedre balance, blive bedre til at læse og hurtigere til at få lavet lektier, så han fik mere tid sammen med kammeraterne og sine fritidsinteresser.

Forløbet har helt klart hjulpet Martin. Martin er blevet bedre til at koncentrere sig. Han er blevet en bedre læser, han har også fået bedre balance og motorik, og ikke mindst større selvtillid.

Martin har nået de mål, han gerne selv ville opnå.

Vi kan kun anbefale Anni Optik.
Kirsten og Niels