Kunden fortæller


Gang i læsning

Vores søn Simon på 9 år har i ca. et halvt år gået til synstræning hos Anni Optik. Simon begyndte træningen i begyndelsen af 3. klasse. Simon var på det tidspunkt rigtigt meget bagud m.h.t. læsefærdigheder – det var i virkeligheden tæt på, at man kunne sige, at Simon slet ikke kunne læse. Han byttede om på bestemte bogstaver (f.eks. b og p), ligesom vi havde en fornemmelse af, at han havde svært ved at finde ud af, hvor på tekstlinien eller hvor i ordet, han var kommet til. Stort besvær med at holde koncentrationen gjorde selvfølgelig ikke problemerne mindre.

På skolen var der ikke ret meget hjælp at hente, så vi var indstillede på, at vi selv måtte gøre noget ekstra. Vi kunne simpelthen ikke forsvare, at “vores guldklump” risikerede at “blive tabt” læsemæssigt!

Synstræning

Vi har prøvet andre former for hjælp/træning – bl.a. lydterapi – uden den store succes, men så stødte vi på begrebet synstræning. Første gang vi hørte om synstræning var i en TV-udsendelse, hvor man bl.a. fulgte en pige på cirka samme alder som Simon. Hun havde oprindeligt nøjagtigt samme problemer som Simon, men var blevet hjulpet af synstræning. Det vakte vores interesse, og efter en del søgen og læsning på internettet stødte vi på Anni Optik.

Både Simon og vi forældre var vist meget spændte, da vi første gang skulle ud til Anni. Var det mon for “alternativt” ? Hvordan var Anni ? Var hun bare ude på at “score kassen” ? o.s.v.

Alle vores spekulationer blev gjort til skamme. Vi mødte en meget imødekommende kvinde, som var god til at fortælle om synstræningen, og som udstrålede en helt fantastisk respekt for barnet.

Alle børn må da holde rigtigt meget af Anni!

Den daglige træning har bestemt ikke været nogen dans på roser. Det har været en hård proces. Det er altså ikke særligt spændende for en 9-årig knægt at ligge på gulvet og kigge efter en bold, der hænger som et pendul over hovet på én – og der var flere øvelser “af samme skuffe” ! Træningen tog energi – fra hele familien! Vi var helt afklarede med, at i det halve års tid, hvor træningen stod på, måtte lektier – og alt andet – komme i anden række. Simon fik lavet de fleste af sine lektier, men vi havde en fast aftale med lærerne, om at synstræningen havde første prioritet, og at Simon herudover lavede de lektier, som han magtede.

Det hele værd

Nu er forløbet med synstræning så ved at være forbi. Det har været hårdt – men det hele værd ! Fra at være tæt på ikke-læsende, kan Simon i dag læse de fleste at 3. klasses tekster, hvilket tests på skolen også viser. Simon finder stadig læsning lidt svært, men vi har set en enorm udvikling i hans læsning, som vi er helt sikre på, at vi ikke havde oplevet uden Annis hjælp. At Simon også har fået bedre “boldøje”, bedre koncentration samt ikke mindst en markant større selvtillid er jo bare herlige “sidegevinster”.

 

Slutteligt vil vi lige nævne en oplevelse, som vi havde i forbindelse med Annis sidste synstest af Simon (Simons test viste en markant fremgang i.f.t. den første test, der blev taget af ham). Da Anni så resultatet af testen og sammenholdt den med den med den første test, fik Simon en stor krammer, og med tårer i øjnene sagde Anni: “Hvor er jeg stolt af dig, Simon !”. Da stod det helt tydelig, at Anni gik lige så meget op i projektet med Simon, som vi gjorde !!!