Skolegang og samsyn

Rikkes synstræning.

Hvad er synstræning?

Sådan lød mit svar til en kollega, da hun omtalte syns træning. Det var i oktober 2009. Hun fortalte at hvis ens øjne ikke kan arbejde sammen, så er der mulighed for at træne det op. Glad fortalte hun også om, hvordan det havde hjulpet hendes søn. Jeg tænkte på den svære tid vi havde haft med Rikke og hendes lektier. Ikke fordi hun ikke gad lave dem, men fordi det bare faldt hende så svært.

Siden Rikke blev født, har vi altid været meget opmærksomme, på om hun kunne se ordentligt. Da hendes mormor bruger 9,25 på begge øjne. Vi har altid fået af vide at der ikke var noget galt, og at det var som det skulle være. Og da hun kom i 3. klasse og begyndte at få svært ved lektierne. Var det bare fordi hun ikke havde brudt læsekoden endnu? – og der var stor forskel på hvornår det skete.

Hun fik lidt ekstra hjælp i klassen til dansk, ellers måtte vi bare øve noget mere her hjemme. Da det bliver sværere og sværere at komme igennem lektierne, prøver vi igen at spørge, om det
kunne være noget med øjnene. Men nej for hun har jo ikke problemer i matematik og hun kan sagtens se det der stå på tavlen så det kan ikke passe.

Øjenlæge og optiker

Da hun kommer i 4. klasse fortsætter problemerne. Hvis vi læser sammen og hun går i stå ved et ord. Går der lang tid før hun har fundet ud af hvad der står. Men hvis jeg staver det højt er hun slet
ikke i tvivl om hvad der står. Så tog vi beslutningen om at nu skulle hun til øjenlægen for at have set på de øjne. Da vi ringede for at bestille en tid fik vi af vide at vi kunne få en 18 måneder efter.
Med mindre vi kunne bevise at der var noget galt. Hvad gør man så? Vi tog kontakt til en optiker og spurgte om de ville lave en synsprøve på Rikke. Det ville de gerne, men gjorde samtidig
opmærksom på, at de på grund af Rikkes alder ikke måtte lave briller til hende, før hun havde været ved en øjenlæge.

Efter synsprøven hvor de havde målt +2,25 på det ene øje og lidt mindre på det andet. Ringede vi igen til øjenlægen. Og nu kunne vi sandelig få en tid blot 3 uger efter. Da vi gik derfra havde vi fået den besked, at Rikke skelede en anelse og at det kunne en læse brille hjælpe på. Vi gik nu til optikeren og fik lavet læse briller. Det var bare så fedt, for første gang følte vi at der kom skred i læsningen. Det gik dog meget langsomt. Men det gik dog lidt bedre og det er jo ikke alle børn der er boglige. Rikke har altid været meget kreativ, så det var jo nok hendes gave.

Prøver synstræning

Da Rikke kommer i 6. klasse bliver det svært med lektierne. Hun sidder næsten 2 timer hver dag for at være klar til næste dag. Så er det jeg hører om synstræningen. Og tænker vi må bare prøve.
Det er trods alt hendes fremtid. Og uden uddannelse vil der ikke blive meget arbejde . Vi bestiller en tid til udvidet synsprøve hos Anni. Og det er da det bedste vi længe har gjort. Det viser sig at
Rikkes øjne ikke arbejder sammen. Jeg forestiller mig noget med hvis det ene øje læser H i ordet ‘hej’ og det andet J. Så skal hun bruge alle sine kræfter på at se hvad der står og når man så har
humpet sig igennem en linje så kan man ikke huske hvad der stod.

Vi får nogle øvelser med hjem som vi skal gøre i 14 dage, hver dag. Det er hårdt men det er helt klart det værd. Rikke er nu 12 år gammel og midt i 6. klasse, så er det nu vi skal have en virkning af det. De gange hvor det løber ind i skoleferier er der 3 uger mellem vores besøg ved Anni. Så der også er tid til 1 enkelt fridag.

Jeg greb en bold i dag!

Ellers går det fremad med nye øvelser hver gang. Efter næsten 1 år ved Anni må vi sige at der er sket meget, også med side gevinster. Rikke kom glad hjem fra skole først i 7. klasse og sagde:
” Mor jeg greb en bold i dag, i idræt.”
“Nej hvor fedt, var der ikke nogen der sagde noget?” svarede jeg.
” Nej det er jo en selvfølge for dem.” – Men vi blev dog enige om at det var en stor sejr for hende. Og at det skulle hun huske på.
Vi har fået et meget gladere barn. Der oven i købet er begyndt at læse twilight. Det er en sej bog men viljen er der. Hun har også allerede bestemt at de næste bøger i serien også skal købes og
læses.

Synstræning er det bedste vi har gjort for Rikke

Vi har flere i familien og blandt venner og kollegaer der beundrer det vi har gjort. Men når man tænker på fremtiden for Rikke så er der ikke nogen tvivl. Det er det bedste vi har gjort. Hvis man
skal sige noget, er det bare, at det er ærgerligt at vi ikke vidste noget om synstræning noget før.

Mange tak til Anni.

Venlig Hilsen
Helle Øland Gabrielsen