Kunden fortæller

Træning af dovent øje

Tobias’ synstræning hos Anni Optik

Da Tobias blev 5 år fandt vi ud af at han havde nedsat syn, specielt på det ene øje. Efter et besøg hos øjenlægen blev det konstateret at han havde et ”dovent” øje. Han var stort set holdt op med at bruge det venstre øje.

Hos øjenlægen fik vi besked på at træne med klap i 4-5 timer pr. dag. Ud over denne besked var det begrænset, hvilken vejledning vi fik. Vi blev anbefalet at han gerne måtte spille computer eller lign. mens han havde klappen på. Mens han gik i børnehave havde vi mulighed for selv at lave lidt træning med ham der hjemme om formiddagen. Men det blev hurtigt for kedeligt for Tobias.

Vi har aldrig fortrudt synstræning

Fra en kollega hørte jeg om Anni Optik. Jeg spurgte mig for hos vores øjenlæge og hos vores optikker – de var begge meget skeptiske over for denne form for træning. Men vi havde en holdning til, at det skulle prøves. Og dette har vi bestemt aldrig fortrudt.

Hos Anni fik vi jo netop råd og vejledning til, hvad vi kunne gøre for at hjælpe Tobias til at bruge det venstre øje igen. Endvidere var der fokus på at hans øjne igen skulle arbejde sammen. Vi var bange for, at han ville få problemer med indlæring, når han skulle starte i skole – men det har vi heldigvis ikke oplevet.

Perioden med træning har været hård – for både Tobias og os som voksne. I en i forvejen travl hverdag skal der jo afsættes tid til træningen. Men det har været det hele værd.
Nogle øvelser var sjove – andre skulle der mere overtalelse til, for at få Tobias i gang med.
Tobias har nu afsluttet sit forløb hos Anni – med god succes.

  • Da vi startede kunne han ikke se 3D billeder – det kan han nu.
  • Han kunne ikke se ret meget med sit venstre øje – det kan han nu.
  • Han havde intet samsyn – det har han nu, men det kan endnu forbedres.

Han havde svært ved at koncentrere sig – det er bedre nu.
Nu efter sommerferien skal Tobias starte i 1. klasse – og vi håber at vores træning hos Anni har gjort, at han ikke som andre med nedsat syn også får indlæringsproblemer.

Mange tak til Anni for et super forløb.

Hilsner fra
Tobias, Jan og Mette