Kunden fortæller

Trykken i hovedet, svært ved at læse, manglende koncentration og ondt i øjnene.

“Jeg hørte om Anni og samsynstræning, da jeg opsøgte nærmeste optiker i egen by, efter store problemer med øjnene – trykken i hovedet, svært ved at læse, manglende koncentration og ondt i øjnene.


Jeg startede med at hækle og der eskalerede det hele og jeg måtte få tjekket synet. Dog kunne optikeren ikke hjælpe mig og sendte mig til Anni i Aalborg, da hun er ekspert i samsynstræning.

 

Allerede ved en af de første øjentræninger ved Anni, oplevede jeg, efter gennemgang af øjen-øvelser at jeg simpelthen mistede hovedet helt, vil jeg kalde det.
Vi skulle gennemgå tingene bagefter og jeg forstod intet af det som blev sagt. Jeg kunne ikke koncentrere mig og jeg havde det så dårligt.


Der gik det op for mig hvor slemt det var med mine øjne og hvor meget hjernen deraf, også var på overarbejde. Jeg mistede al energi og koncentration fuldstændig, på meget kort tid.

De første gange var jeg helt færdig mentalt resten af dagen og dagen efter jeg havde været hos Anni, øvelserne tog al energi, fordi det var så hårdt for øjnene og trykkede i dem. Men stille og roligt begyndte det at hjælpe, jeg fandt mine grænser for meget og hvor lidt mht. øvelserne og jeg fik mere overskud som træningen skred frem og øjnene kunne også mere og mere.

Nu efter 3/4 år går det godt, med mere overskud og ikke den trykken i hovede, pande og øjne.
Har jeg alligevel presset øjnene for meget, har jeg fået nogle fif med på vejen, som jeg stadig gør brug af, og nogle af øvelserne slipper jeg ikke helt, da de godt kan bruges ind i mellem.

Jeg har også fået briller, som har hjulpet mig det sidste stykke vej.

Lisa Folden; kunde hos Anni Optik